Tabriz 50 Mahi

Tabriz er hovedstaden i Azerbaijan, som ligger i de nordvestlige bjergområder i Iran. Som en af Persiens største tæppeproducerende regioner, eksporteres Tabriz tæpper i alle kvaliteter fra den mere simple til den mest luxuriøse. De bedste kvaliteter er opdelt i to hovedkategorier. Den ene er Tabriz Mahi, også kaldet "Tabriz med fiskemønster" (tæppets bladformede mønster kaldes "Mahi", som betyder "fisk"). Den anden er Tabriz Nagsheh. Nagsheh betyder slet og ret mønster og refererer i denne sammenhæng til de figurative mønstre og symboler fra Keshan og Isfahan, hvorfra inspirationen til Tabriz Nagsheh tæppet er hentet.
Motiverne på Tabriz Mahi er den detaljerede bladfigur som fremhæves signifikant ved brugen af silketråd. Ofte er der en mindre lys medaillion og farverne er rustikke jordfarver sammen med mørk blå og rosa.
Skudtråd og og grundvæv er bomuld og en meget fin tætklippet uld er brugt i luven. Knytteteknikken er karakteriseret af præcision på et meget højt niveau, som naturligt forfines med graden af knyttetæthed. Tabriz Mahi 40 har mere end 320.000 knuder pr/m2. Tabriz Mahi 50 har 500.000 og den sjældne Tabriz Mahi 60 har 720.000 knuder pr/m2.
Tabriz Nagsheh, med Isfahan motiver, kan have op til1,5 million knuder pr. m2.

Fåes i følgende størrelser:
Tabriz 40
150x100, 200x150, 200x200, 200x250, 200x300, 250x250, 300x250, 350x250, 300x400, 80x300 & 80x400 cm
Tabriz 50
80x125, 100x150, 150x200, 200x200, 200x250, 200x300, 250x250, 250x300, 250x350, 300x400, 80x200, 80x300 & 80x400 cm